Malerarbejde for private

Hos Lindas Malerfirma har vi malet et utal af private hjem og lejligheder på fyn. Det er altid vores mål at skabe løsninger, som du bliver glad for. Vi hjælper uanset om du ønsker en genopfriskning af et par rum, eller hvis der er tale om et større maleprojekt, som kræver stor detaljegrad og finesse. Vi er forsigtige og respekterer dit hjem. Når vi er færdige med at udføre vores malerarbejde, rydder vi grundigt op, så du kan læne dig tilbage og nyde resultatet.

Vi udfører meget forskellige malerarbejde

Vi kan være behjælpelige med mange forskellige maleropgaver. Det kan både være udendørs og indendørs malerarbejde, samt større malerprojekter i forbindelse med nybyggeri og renoveringer. Hos os er ingen opgave for stor eller for lille. Vi vurderer altid maleopgavens omfang, før vi sætter en eller flere malermestre på projektet.

Lad os hjælpe dig med:

  • Renovering af rum: afrensning, spartel og pudsning af vægge
  • Tapetsering af vægge og opsætning af filt
  • Maling af vægge og lofter
  • Malerarbejde ved ind- og udflytning af fx lejligheder
  • Renovering af vinduer, karme, døre og radiatorer
  • Opsætning af billedmotiver, som er trykt på tapet
  • Udendørs malerarbejde bl.a. beskyttelse af træ
  • Grundig rådgivning af valg af farver og tidsplan for maleprojektet

Gode råd

Har du planer om selv at male din bolig? Hos Lindas Malerfirma vil vi gerne give dig et par gode råd med på vejen, så du undgår de klassiske malerfejl, som kan ende med at forringe din boligs udseende.

 

Lad malingen tørre, før du maler anden gang: I dag består det meste maling af vand, hvilket betyder at malingen først tørre ind i overfladen, og derefter nedad i det malede materiale. Derfor skal du vente med at køre penslen henover malingen anden gang, før malingen har tørret en times tid. Hvis ikke du venter til malingen er helt tør, vil det blot trække spor, som kan ødelægge den nymalede dør eller væg. 

Husk rigeligt maling på din malerrulle: Det er vigtigt, at du ikke sparrer på maling, når du fx maler vægge. Hvis ikke du har nok maling på rullen, risikerer du, at malingen bliver trukket af og efterlader tydelige spor. Et nyttigt råd er altid at skaffe malerlamper, som giver et kraftigt lys, der tydeligt viser, om du har nok maling på det område, du er ved at male.

Få et pænt resultat ved at male vådt i vådt: Hvis du ønsker at få smukke nymalede overflader, er det vigtigt, at du hele tiden maler oveni den våde maling. Det betyder, at du ikke skal føre malerrullen tilbage i de første dele af væggen, som allerede er tørret ind. Det kan være en fordel at tænke din væg som små firkantede felter, som du hele tiden skal male op og ned i. Derved sikrer du, når du hele tiden maler vådt i vådt, at du ved hvor langt du er kommet og derved får et pænt resultat.

Det professionelle valg

Før vi vælger maling til dit projekt, undersøger vi altid, hvilke funktioner de forskellige rum har. Der er stor forskel på, om du skal have malet køkkenet eller stuen. I vådrum og køkken vil det altid være en god ide, at få påført maling, som tåler vand og afvaskninger med en våd klud. Derfor skal malingens glans også være en anden end i stuen eller på børneværelserne.
Vi tager naturligvis også ekstra hensyn, hvis du eller din familie har særlige behov som fx allergi. I disse tilfælde har vi mulighed for at bruge allergivenlig maling, hvis du ønsker det. Hvis du har træoverflader som skal males, har vi mulighed for at bruge maling med ekstra kraftig slidstyrke. Det beskytter mod ridser, mærker og slitage. Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få et uforpligtende tilbud fra os. Vi står klar til at hjælpe dig med dit næste maleprojekt.